Åhh lad mig nu være! Jeg gider fandeme ikke mere!
Alt for mange tanker kender i det? Så mange tanker at man knapt nok kan sortere gode fra dårlige og glade fra triste? De flyder ligesom bare sammen?
Følelsen af at have alt men mangle det hele?
Stress? Depression? Teenagehormoner og fuld fart fremad?
Hvorfor skal det an identificere sin identitet være så svært, og så pokkers hårdt? Er vi ikke bare en klump af celler og kød, der hele tiden bliver skiftet ud? Hvordan kan jeg være sikker på at jeg i morgen er den samme som jeg var i dag? Hvad er meningen med livet? At dø? Det virker da bare så håbløst?
At dø nu? NEJ TAK, der er så meget jeg mangler at udleve og opleve! Jeg elsker verden og livet i det hele taget. Men hvad så med ALDRIG at dø? Det ligesom om at det her bare bliver lort? Linje efter linje?
Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad drømmer jeg om og hvad forventes der af mig? Hvordan ser andre på mig? Hvordan skal jeg være for at blive accepteret?
DAM DAM DAM :) En dag så finder man vel svar på bare et par af disse spørgsmål og linjer af lort!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar