Åhh det der med at opstille mål for mig selv, det er jeg fandeme god til.. Der er jo nærmest ingen ende på dem... Når det så kommer til at indfrie dem så er det straks noget andet!
Så skal jeg os lige løbe hver morgen inden skole, jeg må ikke spise slik eller tomme kalorier og jeg skal da mindst lave lektier tre timer om dagen og gøre rent hver dag! Det lyder da os meget godt alt sammen, men er det realistisk?
Jeg tror gennerelt vi kvinder er rigtiggode til at sætte for mange måltil os selv og derefter slå os selv i hovedet med alt det vi ikke kunne overholde? Hvor på vores rejse var det lige at vi tabte den gyldne middelvej? Hvad blev der af at klappe sig selv på skulderen over de små ting og ikke kræve umenneskelige tortur agtige bedrifter fra os selv? Lad det være den første udfordring!
Lær at sætte realistiske og rimeige krav og lær at ros dig selv! Ja dte lyder måske nok lidt banalt, men det er langt sværere end som så! For hvem vil ikke gerne kunne klare verden og hvem kan se sig fri for at ha drømt om at ville være perfekte?
For høje krav der ikke bliver indfriet, er roden til et nedbrudt selvværd! For hver gang du bryder et løfte til dig selv, mister du en smule tro på dig slev i samme omgang, og til sidst ender det måske med at du giver helt op?
Du skal være din egen bedste veninde, og ville du nogen sinde stille så mange krav op for din veninde? Hvem vil du helst have som ven? Hende der altid har perfekt hår, er tynd som en l, har perfekt kondi, har en kæreste, ordenssans, får gode karakterer og synger og danser fantastisk? Eller hende du kan stole på, hende du kan fortælle alt, gå i byen med, dele en pose slik med, og ikke skal følte dig mindre værd end hele tiden?
Kravl før du går!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar