Åhh lad mig nu være! Jeg gider fandeme ikke mere!
Alt for mange tanker kender i det? Så mange tanker at man knapt nok kan sortere gode fra dårlige og glade fra triste? De flyder ligesom bare sammen?
Følelsen af at have alt men mangle det hele?
Stress? Depression? Teenagehormoner og fuld fart fremad?
Hvorfor skal det an identificere sin identitet være så svært, og så pokkers hårdt? Er vi ikke bare en klump af celler og kød, der hele tiden bliver skiftet ud? Hvordan kan jeg være sikker på at jeg i morgen er den samme som jeg var i dag? Hvad er meningen med livet? At dø? Det virker da bare så håbløst?
At dø nu? NEJ TAK, der er så meget jeg mangler at udleve og opleve! Jeg elsker verden og livet i det hele taget. Men hvad så med ALDRIG at dø? Det ligesom om at det her bare bliver lort? Linje efter linje?
Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad drømmer jeg om og hvad forventes der af mig? Hvordan ser andre på mig? Hvordan skal jeg være for at blive accepteret?
DAM DAM DAM :) En dag så finder man vel svar på bare et par af disse spørgsmål og linjer af lort!
onsdag den 16. november 2011
mandag den 17. oktober 2011
Solformærkelse
When i look at you
Hold da op! Hvor er det lige at det lys i mørket skulle siges at kunne findes? Jeg er simpelthen så træt af at være sur hele tiden! Men mest af alt er jeg træt af at skulle lade som om at alt ting kører på fucking skinder!
Du kender det sikkert: Du har en skide dårlig dag, er faktisk ret ked af det og du føler dig i din fulde ret til at være sur! Så får du af vide at du ikke skal være så sur "prøv nu at være lidt glad"
Jo tak nu er jeg da bare mere sur! Ikke nok med at min dag er lort og jeg er sort, så skal jeg også have af vide at det er forkert at jeg er sur og ked af det... Jeg skal have af vide at jeg skal være glad, og om ikke andet så i det mindste ikke lade mit dårlige humør gå ud over andre eller vise det til verdenen.. Med andre ord.. "er du ked af det eller sur. Så hold det for dig selv, for vi andre kan sgu ikke rumme det."
Jeg er så træt af at prøve at være glad for alle andre! Jeg er så træt af at vide at hvis jeg kommer til at vise lidt for meget af mig selv om mine problemer så lukker folk af og vender ryggen til, fordi det var alligevel lidt for meget.. Hvad er balancen mellem at være en stor facade og at holde alle sine problemer ud over sine venner? Jeg ved det ikke!
Jeg er træt af at alle andre betyder mere for mig end jeg gør for dem! Træt af at jeg bruger timer om dagen på at hjælpe dem og jeg så får lort tilbage! Jeg er træt af at savne en ven der er ligeglad, jeg er træt af at være træt af alt ting!
Ja undskyld, der var sgu nok ikke så mange god råd med det her indlæg, men det var nu altså bare en af disse dage hvor jeg har brug for at lukke lort ud! For her inde har jeg ikke tænkt mig at være glad for alle mulige andre end mig selv! Nogen der har brug for at komme af med nogle agressioner, så kom endelig med dem? Ingen behøver at være glade over for mig!
Hold da op! Hvor er det lige at det lys i mørket skulle siges at kunne findes? Jeg er simpelthen så træt af at være sur hele tiden! Men mest af alt er jeg træt af at skulle lade som om at alt ting kører på fucking skinder!
Du kender det sikkert: Du har en skide dårlig dag, er faktisk ret ked af det og du føler dig i din fulde ret til at være sur! Så får du af vide at du ikke skal være så sur "prøv nu at være lidt glad"
Jo tak nu er jeg da bare mere sur! Ikke nok med at min dag er lort og jeg er sort, så skal jeg også have af vide at det er forkert at jeg er sur og ked af det... Jeg skal have af vide at jeg skal være glad, og om ikke andet så i det mindste ikke lade mit dårlige humør gå ud over andre eller vise det til verdenen.. Med andre ord.. "er du ked af det eller sur. Så hold det for dig selv, for vi andre kan sgu ikke rumme det."
Jeg er så træt af at prøve at være glad for alle andre! Jeg er så træt af at vide at hvis jeg kommer til at vise lidt for meget af mig selv om mine problemer så lukker folk af og vender ryggen til, fordi det var alligevel lidt for meget.. Hvad er balancen mellem at være en stor facade og at holde alle sine problemer ud over sine venner? Jeg ved det ikke!
Jeg er træt af at alle andre betyder mere for mig end jeg gør for dem! Træt af at jeg bruger timer om dagen på at hjælpe dem og jeg så får lort tilbage! Jeg er træt af at savne en ven der er ligeglad, jeg er træt af at være træt af alt ting!
Ja undskyld, der var sgu nok ikke så mange god råd med det her indlæg, men det var nu altså bare en af disse dage hvor jeg har brug for at lukke lort ud! For her inde har jeg ikke tænkt mig at være glad for alle mulige andre end mig selv! Nogen der har brug for at komme af med nogle agressioner, så kom endelig med dem? Ingen behøver at være glade over for mig!
tirsdag den 11. oktober 2011
Mig, jeg og migselv!
Ambivilence!
På den ene side kan du jo godt se at du er helt galt på den, men på den anden side kan du ikke se andre måder at gøre det på.. På den ene side vil du rent faktisk godt ud af den onde cirkel, men på den anden side tør du ikke konfrontere al frygten og alle følelserne på den anden sige? På den ene side hader du den person du er blevet, men på den anden side har du ikke tillid til at du nogen sinde kan være andet. Hvordan kan jeg stille det op? Du er på en måde to personer? føle-siden og tænke-siden, Vi kan også kalde det for sort og hvid? sort/føle-siden, er den side vi som oftest har problemer med når vi snakker psykiske faktorer, altså vores følelser. Den sorte side er som oftest den som vi gemmer væk fra omverdenen og gemmer bag den hvide. Når vi står op om morgenen og går i skole, vi de fleste af os opstille en eller anden form for facade, vi hopper helt naturligt ind i en slags rolle. Denne "rolle" er så den hvide side (tænke-siden) Hvis du går rundt med et problem, så vil du nok typisk gemme det væk når du er blandt andre?
Er du foreksempel ludoman, så vil du måske endda når dine venner kommer ind på emnet, udtrykke din foragt for Ludomaner og tilmed komme med hundredevis af argumenter for hvorfor ludomaner er latterlige. bum bum bum, så er der da ingen der da i det mindste ingen der mistænker dig for at være Ludoman vel?
Vi er så gode til at stille facader op. egentlig er jeg ikke glad for det ord.. For jeg mener rent faktisk ikke at der findes facader, blot forskellige versioner af dig. I psykologien kalder vi også disse facader/roller for "arena identiteter" altså vi ændre identitet alt efter hvilen arena vi befinder os i.Som eksempel kan skolen være en arena, arbejdet en anden og familien en tredje. Men den vigtigste arena er nok dig! Altså den DU er når DU er alene med DIG SELV.
Men for at komme tilbage til emnet om den sorte og hvide. Der er jo som sådan ikke fordi at den ene er mere dig end den anden, men det kan være du er kommet til et sted hvor du lavder den ene styre dig for meget i forhold til den anden.. Den sorte er den der styre dine lyster osv. og den hvide er den der rationalisere.
Har du et psykisk problem af en art så er det altså ikke fordi du er skør, eller lige pludseligt er blevet til en anden person.. Der er ganske enkelt bare blevet mere af dig på et givent punkt og måske mindre på et andet. Har du en spiseforstyrelse er pointene blevet taget fra selvværdet og puttet over i at du hele tiden tænker på hvordan du fremstår og hvordan andre ser dig ik? Har du en personlighedsspaltning er der måske blevet mere af den del af din personlighed som du i årevis, og mindre af det egentlige dig.. Jeg kunne blive ved.
For at opsumere og komme med et eksempel på det det hele handlede om nemlig AMBIVILENCE.
Ambivilence er når du har to splittede holdninger/følelser til en bestemt problem stilling. Det kan være alt fra psykiske problemer til kærestesorger eller skolen. Som oftest vil din sorte side snakke "for" dine føelser altså, "du skal blive hos kæresten, du skal stoppe på uddannelse, du må ikek spise for di er fed osv"... Mens den hvide side vil sige , "jeg skal droppe ham, han er ikke god for mig.... Jeg skal blive på mit studie, jeg skal jo have en uddannelse.... Jeg er nødt til at spise, ellers dør jeg jo, der er andre måder at tabe sig på oga t være tynd er ikke altafgørende."
Man kan sige at den sorte side ikke tænker så langt og rent faktisk ikke er skide klog! mens den hvide side rent faktisk kan finde ud af at lægge to og to sammen og tænke logisk.
Så tænk over det næste gang i står i en situation hvor i er splittede :)
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det min hvide side "der har skrevet dette indlæg."Normalt er jeg hovedsagligt styret af den sorte. Jeg er nemlig selv rigtig dårlig til at se videre end hvad jeg vil lige nu og her og lader mine følelser styre mig alt for tit... Men jeg tror på mig selv, en dag skal jeg nok blive bedre til at komme i kontakt med min hvide side! og jeg tror på dig!
På den ene side kan du jo godt se at du er helt galt på den, men på den anden side kan du ikke se andre måder at gøre det på.. På den ene side vil du rent faktisk godt ud af den onde cirkel, men på den anden side tør du ikke konfrontere al frygten og alle følelserne på den anden sige? På den ene side hader du den person du er blevet, men på den anden side har du ikke tillid til at du nogen sinde kan være andet. Hvordan kan jeg stille det op? Du er på en måde to personer? føle-siden og tænke-siden, Vi kan også kalde det for sort og hvid? sort/føle-siden, er den side vi som oftest har problemer med når vi snakker psykiske faktorer, altså vores følelser. Den sorte side er som oftest den som vi gemmer væk fra omverdenen og gemmer bag den hvide. Når vi står op om morgenen og går i skole, vi de fleste af os opstille en eller anden form for facade, vi hopper helt naturligt ind i en slags rolle. Denne "rolle" er så den hvide side (tænke-siden) Hvis du går rundt med et problem, så vil du nok typisk gemme det væk når du er blandt andre?
Er du foreksempel ludoman, så vil du måske endda når dine venner kommer ind på emnet, udtrykke din foragt for Ludomaner og tilmed komme med hundredevis af argumenter for hvorfor ludomaner er latterlige. bum bum bum, så er der da ingen der da i det mindste ingen der mistænker dig for at være Ludoman vel?
Vi er så gode til at stille facader op. egentlig er jeg ikke glad for det ord.. For jeg mener rent faktisk ikke at der findes facader, blot forskellige versioner af dig. I psykologien kalder vi også disse facader/roller for "arena identiteter" altså vi ændre identitet alt efter hvilen arena vi befinder os i.Som eksempel kan skolen være en arena, arbejdet en anden og familien en tredje. Men den vigtigste arena er nok dig! Altså den DU er når DU er alene med DIG SELV.
Men for at komme tilbage til emnet om den sorte og hvide. Der er jo som sådan ikke fordi at den ene er mere dig end den anden, men det kan være du er kommet til et sted hvor du lavder den ene styre dig for meget i forhold til den anden.. Den sorte er den der styre dine lyster osv. og den hvide er den der rationalisere.
Har du et psykisk problem af en art så er det altså ikke fordi du er skør, eller lige pludseligt er blevet til en anden person.. Der er ganske enkelt bare blevet mere af dig på et givent punkt og måske mindre på et andet. Har du en spiseforstyrelse er pointene blevet taget fra selvværdet og puttet over i at du hele tiden tænker på hvordan du fremstår og hvordan andre ser dig ik? Har du en personlighedsspaltning er der måske blevet mere af den del af din personlighed som du i årevis, og mindre af det egentlige dig.. Jeg kunne blive ved.
For at opsumere og komme med et eksempel på det det hele handlede om nemlig AMBIVILENCE.
Ambivilence er når du har to splittede holdninger/følelser til en bestemt problem stilling. Det kan være alt fra psykiske problemer til kærestesorger eller skolen. Som oftest vil din sorte side snakke "for" dine føelser altså, "du skal blive hos kæresten, du skal stoppe på uddannelse, du må ikek spise for di er fed osv"... Mens den hvide side vil sige , "jeg skal droppe ham, han er ikke god for mig.... Jeg skal blive på mit studie, jeg skal jo have en uddannelse.... Jeg er nødt til at spise, ellers dør jeg jo, der er andre måder at tabe sig på oga t være tynd er ikke altafgørende."
Man kan sige at den sorte side ikke tænker så langt og rent faktisk ikke er skide klog! mens den hvide side rent faktisk kan finde ud af at lægge to og to sammen og tænke logisk.
Så tænk over det næste gang i står i en situation hvor i er splittede :)
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det min hvide side "der har skrevet dette indlæg."Normalt er jeg hovedsagligt styret af den sorte. Jeg er nemlig selv rigtig dårlig til at se videre end hvad jeg vil lige nu og her og lader mine følelser styre mig alt for tit... Men jeg tror på mig selv, en dag skal jeg nok blive bedre til at komme i kontakt med min hvide side! og jeg tror på dig!
mandag den 10. oktober 2011
At kravle før man kan gå
Just a little bit more perfect!
Åhh det der med at opstille mål for mig selv, det er jeg fandeme god til.. Der er jo nærmest ingen ende på dem... Når det så kommer til at indfrie dem så er det straks noget andet!
Så skal jeg os lige løbe hver morgen inden skole, jeg må ikke spise slik eller tomme kalorier og jeg skal da mindst lave lektier tre timer om dagen og gøre rent hver dag! Det lyder da os meget godt alt sammen, men er det realistisk?
Jeg tror gennerelt vi kvinder er rigtiggode til at sætte for mange måltil os selv og derefter slå os selv i hovedet med alt det vi ikke kunne overholde? Hvor på vores rejse var det lige at vi tabte den gyldne middelvej? Hvad blev der af at klappe sig selv på skulderen over de små ting og ikke kræve umenneskelige tortur agtige bedrifter fra os selv? Lad det være den første udfordring!
Lær at sætte realistiske og rimeige krav og lær at ros dig selv! Ja dte lyder måske nok lidt banalt, men det er langt sværere end som så! For hvem vil ikke gerne kunne klare verden og hvem kan se sig fri for at ha drømt om at ville være perfekte?
For høje krav der ikke bliver indfriet, er roden til et nedbrudt selvværd! For hver gang du bryder et løfte til dig selv, mister du en smule tro på dig slev i samme omgang, og til sidst ender det måske med at du giver helt op?
Du skal være din egen bedste veninde, og ville du nogen sinde stille så mange krav op for din veninde? Hvem vil du helst have som ven? Hende der altid har perfekt hår, er tynd som en l, har perfekt kondi, har en kæreste, ordenssans, får gode karakterer og synger og danser fantastisk? Eller hende du kan stole på, hende du kan fortælle alt, gå i byen med, dele en pose slik med, og ikke skal følte dig mindre værd end hele tiden?
Der er en grund til at man kravler før man går, og der er en grund til at man ikke skal sætte kæmpe krav fra starten!
Kravl før du går!
Åhh det der med at opstille mål for mig selv, det er jeg fandeme god til.. Der er jo nærmest ingen ende på dem... Når det så kommer til at indfrie dem så er det straks noget andet!
Så skal jeg os lige løbe hver morgen inden skole, jeg må ikke spise slik eller tomme kalorier og jeg skal da mindst lave lektier tre timer om dagen og gøre rent hver dag! Det lyder da os meget godt alt sammen, men er det realistisk?
Jeg tror gennerelt vi kvinder er rigtiggode til at sætte for mange måltil os selv og derefter slå os selv i hovedet med alt det vi ikke kunne overholde? Hvor på vores rejse var det lige at vi tabte den gyldne middelvej? Hvad blev der af at klappe sig selv på skulderen over de små ting og ikke kræve umenneskelige tortur agtige bedrifter fra os selv? Lad det være den første udfordring!
Lær at sætte realistiske og rimeige krav og lær at ros dig selv! Ja dte lyder måske nok lidt banalt, men det er langt sværere end som så! For hvem vil ikke gerne kunne klare verden og hvem kan se sig fri for at ha drømt om at ville være perfekte?
For høje krav der ikke bliver indfriet, er roden til et nedbrudt selvværd! For hver gang du bryder et løfte til dig selv, mister du en smule tro på dig slev i samme omgang, og til sidst ender det måske med at du giver helt op?
Du skal være din egen bedste veninde, og ville du nogen sinde stille så mange krav op for din veninde? Hvem vil du helst have som ven? Hende der altid har perfekt hår, er tynd som en l, har perfekt kondi, har en kæreste, ordenssans, får gode karakterer og synger og danser fantastisk? Eller hende du kan stole på, hende du kan fortælle alt, gå i byen med, dele en pose slik med, og ikke skal følte dig mindre værd end hele tiden?
Kravl før du går!
Hej til jer og mig
Hej alle smukke mennesker.
Jeg heder Aviaja, er 18 år og går på gymnasiet 2år. Jeg har længe tænkt om jeg skulle hoppe med på bølgen og lave min egen blog, og nu skulle det altså være.
I min blog vil jeg tage udgangspunkt i mig og mit liv og som titlen så fint gør klart, "at skabe skønhed fra smerte/beauty from pain"
Mere konkret så er det altså hvordan jeg selv prøver at få noget godt ud af livet og prøver at lære mig selv at se tingene på den lyse side osv osv. og da jeg her på det sidste har erfaret at jeg ikke er den eneste der har det som jeg har det, så tnkte jeg, "hva fanden. Andre har hjulpet mig ved at skrive deres tanker og historier ned, så hvorfor skulle jeg ikke os prøve at kaste mig ud i at blogge"
Beauty from pain
Jeg heder Aviaja, er 18 år og går på gymnasiet 2år. Jeg har længe tænkt om jeg skulle hoppe med på bølgen og lave min egen blog, og nu skulle det altså være.
I min blog vil jeg tage udgangspunkt i mig og mit liv og som titlen så fint gør klart, "at skabe skønhed fra smerte/beauty from pain"
Mere konkret så er det altså hvordan jeg selv prøver at få noget godt ud af livet og prøver at lære mig selv at se tingene på den lyse side osv osv. og da jeg her på det sidste har erfaret at jeg ikke er den eneste der har det som jeg har det, så tnkte jeg, "hva fanden. Andre har hjulpet mig ved at skrive deres tanker og historier ned, så hvorfor skulle jeg ikke os prøve at kaste mig ud i at blogge"
Beauty from pain
Abonner på:
Opslag (Atom)